Faste læsere

torsdag den 30. maj 2019

Brændenælde gødning - hjemmelavet

Med tiden har jeg lånt, købt og læst en del have bøger, samt set en del haveprogrammer for at få gode råd og inspiration til anlæg, dyrkning og pleje af økologisk køkken have. Særlig 'Bonderøven', som har kørt i nogle år nu, og som er et af mine yndlings tv-programmer.

I nogle af disse bøger om, økologisk køkkenhave, skrives der om hjemmelavet økologisk have gødning.  Nemlig brændenælde gødning. Det har vi prøvet at lave nogle gange nu, og jeg må sige at navnlig vores tomatplanter, men også peberfrugt plantet er rigtig glade for denne gødning. Det er super nemt at lave, det er meget billigt (næsten gratis) og så er det økologisk.


Du skal bruge 0,5 kg brændenælder og 5 liter vand. Det er nok de færreste, der har lyst til at tage en spand med brændenælder med ind i køkkenet. Jeg tog alligevel en stor skål og en køkkenvægt med udenfor en dag. Jeg kom frem til at 1/2 spand (10-liters) med sammen pressede brændenælder svarer ca. til 1/2 kg. Hæld så 5 liter vand over. Læg et låg eller net løst over, så det stadig kan få ilt og for at undgå at f.eks. hunde drikker af spanden m.m. Lad det trække 10-14 dage.

Når du skal til at bruge det, skal du si vandet fra nælderne. Jeg siger bare, det lugter virkelig grimt, så jeg vil klart anbefale at bruge gummihandsker. Smid de rådne nælder på komposten.
Blandingsforhold: 1 liter gødning til 10 liter vand. Skal du gøde planter med små spinkle rødder, brug da blandingsforhold 1:20.
Ærter bryder sig dog ikke om denne gødning.

Som sagt så lugter denne vidunderlige gødning ganske grimt og lugten er ikke sådan lige at vaske af. Så kan du skrubbe hænderne i kaffegrums. Det tager lugten OG så får du dejlig baby-bløde hænder af det 😊

God fornøjelse fra husmoder-wannabe


onsdag den 29. maj 2019

(Vat) rondeller

I min jagt på at minimere affald samt fortvivlelse over mine børns store mængder affald, søger jeg i bl.a. bøger og på nettet efter måder, hvor jeg kan lave ting som kan bruges igen og igen i stedet for at bruge og smide væk.

Med 2 'meget-tæt-på' teenage piger i huset og begyndende interesse for bl.a. make-up med hobetal af brugte vatrondeller til følge, har jeg fundet ud af at man da f.eks. kan hækle rondeller som kan vaskes og bruges igen og igen. Det kom der disse ud af for et par måneder siden:


De virker upåklageligt. Skal dig skynde mig at sige, at de endnu ikke har været forsøgt til at fjerne neglelak med.

En dag ville jeg smøre min støbejernspande med olie. Da vi jo ikke har køkkenrulle i huset, så jeg brugte en af mine små rondeller.
Min ene datter bruger dem også til at tørre hendes white-board tavle den med.  
Hvis man hækler en ekstra omgang, kan de også bruges som coasters under f.eks. et glas.
Mulighederne er mange.

De ryger i en koge-vask sammen med klude, viskestykker og håndklæder. Jeg giver dem også lige en tur med strygejernet for at rette dem ud.

Opskrifterne har jeg fundet på Youtube. Der er mange at vælge mellem.

God fornøjelse.

tirsdag den 28. maj 2019

Karklude

De sidste par år har jeg hygget mig med at sidde og strikke karklude i forskellige størrelser, farver og mønstre.


Kludene på billedet ovenover er strikket i økologisk bomuld 8/4. Selv om vaskeanvisningen siger noget andet, så både kog-vasker, tørretumler og stryger jeg mine klude. Det er meget lidt, de kryber. Jeg ved godt at kog-vask og tørretumbling ikke er særlig miljøvenlig overhovedet, men for at være sikker på at bakterier bliver dræbt, er dette et kompromis, jeg har indgået. Kan tilføje at vores tørretumbler KUN bliver brugt til klude  viskestykker, håndklæder, dyner og puder. ALT andet bliver hængt til tørre.


Kludene på billedet ovenover er strikket i Hjertegarn bomuld 8/4. Min oplevelse er at disse klude er sværere at vride og stryge end dem i økologisk bomuld, men men men jeg er nu tilfreds med dem alligevel.  

Med så mange strikkede klude i huset, og der kommer helt sikkert flere til, er jeg helt stoppet med at købe køkkenrulle. Vådservietter og en-gangs vaskeklude, som vi var stor forbrugere af, da børnene var små, samt før vores ændring af livsstil, vil heller aldrig være at finde i vores hjem. Har man fedtede fingre ved madbordet, må man bruge en opvredet klud.

Opskrifterne har fra 2 bøger jeg har fået i gave.  Jeg havde først lånt dem på biblioteket, og ønskede mig dem så i fødselsdags- og/eller julegave.



Kjolen der brændte, men som fik nyt liv.

Efter sidste års varme sommer, besluttede jeg mig for, at jeg nu vil være en kjolepige. Jeg købte en kjole, som jeg både fandt billig og pæn,- om end ikke spor bæredygtig. En dag i januar havde jeg den på, da jeg gjorde rent. Ved godt kjolen måske ikke ligefrem var ideelt arbejdstøj. Nå, men vi har brændeovn, og på grund af årstiden var der selvfølgelig tændt op i den. Da jeg rendte rundt med støvkluden, ville jeg liiiiiigge tørre væggen bag brændeovnen af. Det resulterede i,  at da jeg kommer for tæt på brændeovnen og kjolen smeltede fast på brændeovnen (se billedet). Jeg skal undlade at beskrive hvilket mas, det var at få den af glaslågen på brændeovnen.



 Da jeg, som du kommer til at læse mange gange på denne blog, ikke kan lide bare at smide ting ud, besluttede jeg mig for at den skulle syes om. Så for godt 1 måned siden syede jeg kjolen om til en pæn bluse, som jeg har haft på til en af de mange konfirmationer, vi har været til den seneste tid. (Se billede nedenfor).


Ombetrækning af gamle stole

Her er så mit første indlæg både på denne blog om som blogger i det hele taget.

Jeg er ikke god til at smide ting ud, som ikke er gået i stykker. Vores spisestue stole, som vi arvede for ca. 10 år siden, havde i forvejen en del år på bagen. Selve stolene fejler intet, men betrækket lider af tidens tand. Derfor har jeg endelig vovet at kaste mig ud i, at ombetrække vores stole.
Det er egentlig ikke så svært, som jeg havde frygtet, men det er ret tidskrævende, hvis man som jeg vælger at fjerne alt det gamle stof og polstring og starte forfra. Det er afmontering af det gamle der tager længst tid. Endelig er der også den nemme løsning: at sætte nyt betræk uden på det gamle, men jeg foretrak nu at starte forfra. SÅ.....kast dig bare ud i det Nedenfor kan ses et billede af før (den nederste) og efter (den øverste). Er nu selv godt tilfreds med min debut som "møbelpolstrer" 😊

Hjemmelavet saft

Selvom det er meget længe siden, jeg har lagt noget op her på bloggen, så er jeg nu ikke helt væk. Nu er det forår, og et nyt have år er g...