Faste læsere

mandag den 8. juli 2019

Lavendelparasoller

Nu blomstrer lavendlerne igen. For mig betyder det et smukt syn og en vidunderlig duft. De sidste 3-4 år har jeg hver sommer lavet lavendelparasoller. De er kønne at se på, og så dufter de skønt.

Sådan ser den færdige lavendelparasol ud.


Du skal bruge et ulige antal lavendel stilke. Jeg vil sige minimum 15. Tag helst nogle med en kraftig stilk og så lang som mulig. Fjern alle blade og sideskud. Saml dem i et bundt:


Bind derefter et smalt satinbånd om stikkene, lige under blomsterhovederne. Du skal bruge ca. 1 meter satinbånd:


Du skal nu bøje stikkene ned over blomsterhovederne:


Nu "fisker" du den lange ende af satinbåndet ud gennem stikkene, og så begynder du at flette båndet med stikkene,- skiftevis over og under en stilk:


Når du når ned under blomsterhovederne kan du afslutte ved binde en sløjfe. Du kan også som jeg, vikle båndet om stænglerne - ned og så op igen til der, hvor du stoppede med at flette. Herefter binder du en sløjfe eller knude. Der skal dog være minimum 1 cm af stilkene fri. Hvis du vælge at vikle stikkene ind i båndet, skal du nok påregne mere end 1 meter bånd.


Så er din parasol klar til at pynte og sprede duft i dit hjem. Du kan også hænge den op (på hovedet), f.eks i dit klædeskab eller lægge den i et skab eller skuffe.

Jeg vælger at lave nye parasoller hver år. Dels synes jeg det er en rigtig hyggelig og afslappende beskæftigelse, og dels så tørrer lavendlerne ind i løbet af vinteren og båndet kommet til at sidde løst.
 
Rigtig god fornøjelse. 

Husmoder-wannabe

torsdag den 4. juli 2019

Slut med knuder på vimplen

Er du også træt af/ærgerlig over at vinden slår knuder på din vimpel? Så læs med her:

Jeg har ladet mig overtale til endnu en gang at købt en ny vimpel. Det er nu et par uger siden. Jeg har snølet lidt med at hænge den ud, for jeg ville prøve at finde en metode til at forhindre vinden i at slå knuder på den. Jeg tog nogle bambus pinde (slumfiduspinde, som vi også kalder dem) og klippede spidsen af. Så sprættede jeg et enkelt sting op i den ene side af vimplen og stoppede pinden ind i løbegangen. Derefter syede jeg løbegangen til igen samt syede på tværs af løbegangen, for at for hindre pinden i at "vandre".



Jeg gjorde det samme i den anden side, dog med et par centimeter forskydning,- således at nr. 2 pinden starter et par centimeter fra enden hvor pind 1 slutter. Jeg syede 2 pinde i hver side skiftevis i den ene og den anden side, og som sagt med et lille overlap. Forskydningen skal dog være større end vist på billedet.



Sådan......Slut med knuder.

God vind og mange hilsner fra
Husmodet-wannabe

onsdag den 3. juli 2019

Stikkelsbærgrød

Nu skal vi se, at få spist de sidste stikkelsbær fra sidste år, inden de nye bær er klar til høst. Vi har både en rød og en grøn stikkelsbærbusk. Og JA der er torne på,- masser af torne.

Jeg plejer at lave siet grød, men man kan også sagtens lave grøden uden at si den, eller efterfølgende si den en saftpose. Så skal der dog tilsættes 1/2 liter vand pr. kilo bær. At jeg laver siet grød,  skyldes ene og alene, at vi ikke kan lide klumper i vores grød....bortset fra jordbærgrød. Der SKAL de til gengæld være 😊

Jeg fik for nogle år siden foræret en saftkoger, og den er jeg virkelig glad for. Jeg bruger den både når jeg laver saft, men også til grød, som I dette opslag er lavet af stikkelsbær.



Fremgangsmåde:
Jeg koger 1 kg bær i saftkogeren. Når jeg synes de har kogt længe nok (1/2-1 time), slukker jeg for varmen og lader gryden stå. Her får bærene så lov til at stå og dryppe af et par timer.

Når der ikke drypper mere saft af bærene, tapper jeg saften af. Det er vigtigt at måle hvor meget saft, der tappes af.

Når jeg har hældt saften over i en anden gryde tilsætter jeg 125-200 gr. sukker. Jeg søder dog med sødemiddel, da min mand har Diabetes I. Saften koges op og koger et par minutter inden den skal jævnes.
I mange år har jeg brugt en grødjævner, som sælges i et hvert supermarked, MEN en dag satte jeg mig for at lede efter et andet og billigere alternativ,- noget mere "rent" og fri for tilsætningsstoffer, og måske noget som jeg altid har i køkkenskabet alligevel. Jeg startede med at kigge på posen med grødjævner for at se hvad der er i: kartoffel mel......KARTOFFEL MEL og vanilje. Jeg må sige, at jeg følte mig godt dum, at jeg ikke havde undersøgt det langt tidligere. Kartoffel mel er jo LAAAANGT billigere end den jævner, jeg plejede at bruge.

I dag har jeg så for første gang jævnet min grød med kartoffel mel. Jeg havde i sin tid klippet bagsiden af en pose grødjævner ud og gemt, og i dag lavede jævningen i samme forhold som, hvis det havde været den købte grødjævner og så tilsatte jeg et skvæt vaniljesukker. M.h.t. smagen, så var der overhovedet INGEN forskel. Tænker dog at vaniljesukkeret egentlig ikke er nødvendigt. Endelig så tror jeg, at jeg skal prøve at følge den opskrift på jævningen, som står på posen med kartoffelmel, da grøden blev lidt mere gele-agtig end tiltænkt, men stadig velsmagende.

Nå, men inden jeg hælder den kogte og jævnede grød over i en skål drysser jeg lidt sukket i bunden af skålen (det har min mormor altid gjort, og det har jeg aldrig stillet spørgsmålstegn ved. Desværre er hun her ikke mere, så jeg kan spørge hende ad).
Efter grøden er hældt op i skålen, drysses sukker over. Det er til gengæld for at grøden ikke skal trække skind.

Vi spiser grøden med mælk og sukker. Mmmmmmums



Måske tænker du nu: "hvad med de udkogte bær?" Dem får hønsene, så til spilde, går de ikke 😊

Velbekomme.
Husmoder-wannabe

Hjemmelavet saft

Selvom det er meget længe siden, jeg har lagt noget op her på bloggen, så er jeg nu ikke helt væk. Nu er det forår, og et nyt have år er g...