Her sidst på eftermiddagen kørte min mand til den lokale Brugs for at købe kaffefiltre, men han kom hjem med meget andet end kaffefiltre 😂. Nå, men vi har ikke flere og han skal bruge et i morgen tidlig.
For mange måneder siden købte jeg noget stof i Stof2000 i Næstved. Jeg købte stoffet, som i øvrigt er godkendt til fødevare brug, fordi jeg ville sy 2 nye poser til min saft-/gelepose, da den gamle er ved at være så hullet, at den ikke længere kan bruges. Ligeledes var det tanken, at jeg vil sy 1-2 nye filterposer til min Madam Blå kaffekande. Hvordan det bliver, må I have tilgode.
Min mand deler endnu ikke min kærlighed til Madam Blå kaffekande, og bruger stadig en "alm." kaffemaskine.
Nå, men da vi jo ikke flere engangs filtre har, måtte jeg tænke kreativt. Jeg besluttede mig for at sy nogle kaffefiltre til 'Hans kaffe maskine. Det kom der følgende resultat ud af.
Der måles, streges op og klippes til. |
Herunder det færdige resultat. Nu er jeg spændt på resultatet i morgen tidlig.