Faste læsere

onsdag den 25. september 2019

De første juleforberedelser

Ja, så er der kun små 3 mdr. til juleaften. Det glæder vi os rigtig meget til.

Igen i år har vi selv opdrættet og slagtet vores juleænder......og da også en enkelt til Mortens aften. Det er så hyggeligt at holde ænder. 

Vi har valgt at holde den hvide danske landand. Moskusænder havde også været en mulighed, men de kan godt finde på at flyve, og vi har ikke overdækning over vores andegård. Så derfor valgte vi Den danske landand.
 

Jeg var så heldig, at min mor kom og hjalp mig. Det går som bekendt hurtigere med fælles hjælp. Vi har en bekendt, som altid har sagt at fjerkræ skal slagtes ved fuldmåne, for da vil de være fuld fjerede og ikke så "pindede". For ca. 2 uger siden var det fuldmåne, og vores bekendts 'profeti' skulle da afprøves. For 2 år siden, holdt vi ænder for første gang. Vi havde først fået dem i august, og de skulle jo lige være 3-4 mdr. gamle, før de kunne slagtes. Det blev de så en dag i november 2017,- og det var ikke fuldmåne. De var så besværlige at plukke og de var meget pindede. Det tog en hel dag at slagte 5 ænder. Om de var besværlige at plukke fordi vi ikke havde en gryde, hvor hele anden kunne være i af en gang. Eller om det var fordi vi havde hugget hovedet af dem alle 5 på en gang. ELLER om det var fordi det ikke var fuldmåne, skal jeg ikke kunne afgøre.

I år hentede vi ællingerne allerede i april. Nå, men i år havde vi lånt en rigtig grukedel, hvor hele anden kunne være i af en gang. Ligeledes huggede vi hovedet af ænderne efterhånden som vi var klar til at plukke dem. OG endelig så var det dagen før fuldmåne. Og jeg må sige, at det var en helt anden oplevelse.  De var virkelig nemme at plukke og de var faktisk ikke pindede. Om årsagen til, at de var nemmere at plukke, er den ene eller den anden, så er en ting sikkert: Vi vil følge samme procedure fremover, som vi har gjort i år.


Nyslagtede ænder, lagt i fryseren.

Nu glæder vi os rigtig meget til at smage dem Mortens aften og til jul.

Mange hilsner fra Husmoder-wannabe

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hjemmelavet saft

Selvom det er meget længe siden, jeg har lagt noget op her på bloggen, så er jeg nu ikke helt væk. Nu er det forår, og et nyt have år er g...