Faste læsere

lørdag den 18. april 2020

Hjemmelavet saft

Selvom det er meget længe siden, jeg har lagt noget op her på bloggen, så er jeg nu ikke helt væk.

Nu er det forår, og et nyt have år er godt begyndt. Vi havde en masse bær og frugt - fra egen økologiske avl - i fryseren fra sidste år, som vi skulle se at få spist/drukket inden vi "om lidt" skal til at fylde fryseren op på ny.

Selvom vi spiser frugtgrød mindst en gang om ugen,  ville vi stadig ikke kunne nå at tømme fryseren for sidste års frugt og bær,  inden den nye sæson. Derfor besluttede jeg mig, at koge saft. (Jeg glemte desværre at tage billeder under processen).

Jeg tog min saftkoger og fyldte den med:

2 kg. jordbær
2 kg. ribs
1 kg. solbær
1 kg. rabarber
1 kg. grønne stikkelsbær
1 kg. røde stikkelsbær

Mængderne "greb" jeg egentlig bare ud af den blå luft.......og dog...........jeg er særligt glad for jordbær og ribs, så derfor er der en overvægt af dem.

Det kunne naturligvis ikke være i saftkogeren på en gang, så jeg måtte fylde op efterhånden.
Saften tappede jeg af og kogte den op tilsat sødemiddel efter smag (min mand er diabetiker). Saften hældte jeg så på skoldede, og atamonskyllede flasker.



Jeg må sige, at det smager skønt.

Prøv det selv.  Velbekomme og god fornøjelse.

Mange hilsner Husmoder-wannabe 😊



søndag den 15. december 2019

Kaffefiltre - hjemmesyede

Det er godt nok længe siden, jeg har lagt noget op her på bloggen, men jeg har haft virkelig travlt,- nok primært med ting, som ikke vil være så relevant her på min blog. Men nu er jeg her.

Her sidst på eftermiddagen kørte min mand til den lokale Brugs for at købe kaffefiltre, men han kom hjem med meget andet end kaffefiltre 😂. Nå, men vi har ikke flere og han skal bruge et i morgen tidlig.

For mange måneder siden købte jeg  noget stof i Stof2000 i Næstved. Jeg købte stoffet, som i øvrigt er godkendt til fødevare brug, fordi jeg ville sy 2 nye poser til min saft-/gelepose, da den gamle er ved at være så hullet, at den ikke længere kan bruges. Ligeledes var det tanken, at jeg vil sy 1-2 nye filterposer til min Madam Blå kaffekande. Hvordan det bliver, må I have tilgode.
Min mand deler endnu ikke min kærlighed til Madam Blå kaffekande, og bruger stadig en "alm." kaffemaskine.

Nå, men da vi jo ikke flere engangs filtre har, måtte jeg tænke kreativt. Jeg besluttede mig for at sy nogle kaffefiltre til 'Hans kaffe maskine.  Det kom der følgende resultat ud af.


Der måles, streges op og klippes til. 

Herunder det færdige resultat. Nu er jeg spændt på resultatet i morgen tidlig.



Min symaskine har det ikke rigtig godt for tiden og har faktisk ikke haft det længe. Og det holdt faktisk hårdt at få syet de 3 kaffefiltre her. Jeg har fået en eksperts dom, at hvis den bliver ved at drille, så må jeg altså skifte den ud med en noget mere samarbejdsvillig model. Det er jeg jo ked af, for det er min første symaskine. Men en symaskine kan jeg altså ikke undvære.

tirsdag den 8. oktober 2019

Der høstes så-sæd

Jeg har i flere år, haft lyst til at prøve at høste så-sæd, så vi sparer penge på at købe frø. I år har jeg endelig husket at tage nogle buske af ærter og bønner fra til tøring. Jeg lod nogle buske stå nogle uger efter jeg havde høstet dem, som vi skulle spise i løbet af sommeren, eller som skulle fryses ned.

Da vi bor i en villa på landet, men med en fin størrelse have, har vi derfor ikke nogen lade eller stald at hænge til tørre i. MEN vi har drivhus, så her hang jeg altså mine ærter  og bønner til tørre. 






Nu er vi ved at være ved den tid på året, hvor nattefrost kan forekomme. Da de lovede nattefrost i sidste uge, skyndte jeg mig, at tage mine tørrede ærter i bønner ind til høst. De høstede bønner og ærter lagde jeg i kaffefiltre, skrev indhold på og lukkede filtrene til. Jeg har lagt dem vandret ned og går og ryster dem ind i mellem. Det gør jeg for at lufte dem lidt ......Hvis nu de ikke var helt tørre. Ved ikke om det har noget at sige......Det er ihvertfald noget jeg bilder mig ind.



Nu glæder jeg mig endnu mere til at skal så haven til i foråret. Om jeg får succes, ja det vender jeg tilbage til, til næste år.

Ærter og bønner er klart nogle af de nemmeste afgrøder af tage frø fra. SÅ kast dig bare ud i det.

God fornøjelse. 

Mange hilsner fra Husmoder-wannabe 

fredag den 27. september 2019

Genstridige pletter

Forleden kom min ældste datter hjem fra skole og var rigtig ked af det. Hun havde fået tomat sauce på sin yndlingsbluse. Hun havde prøvet med vand, men forgæves.


Der var en gang en, som spildte cola på min hvide bluse. Der fik jeg det råd at bruge mælk.  Det virkede. Pletten forsvandt. Lige siden starter jeg altid min pletfjerning med mælk. Det har jeg altid i huset, og så er det fri for miljøskadelige kemikalier.


Jeg starter med at hælde mælk på pletten og så gnide og skrubbe godt. Mange gange forsvinder pletten næsten med det samme, men de pletter min datter kom hjem med var lidt mere genstridige. Der blev skrubbet godt, men det var ikke helt nok, så jeg satte i blød i en skål med mælk. Ja der gik 1 hel liter til. Men hvad gør man ikke får at glæde sig barn.

Jeg lod blusen stå og trække mens vi spiste aftensmad. Derefter tilsatte jeg vaskemiddel og skubbede igen og igen og igen, indtil jeg virkelig ikke kunne få mere af. Så fik den straks en tur i vaskemaskinen og blev efterfølgende hængt til tørre.


Nu er blusen nyvasket og tør. Og man skal virkelig tæt på samt vide hvor pletterne var. Hvis min datter ikke selv havde startet forsøget på at fjerne pletterne, kan det godt være, at jeg havde fået pletterne helt væk. Men datteren er glad igen og det er jo hovedsagen.



Mange hilsner fra Husmoder-wannabe 

torsdag den 26. september 2019

Kyllingefars

Som beskrevet i tidligere opslag har vi slagtet kyllinger. Den største vejede 6,9 kg. I stedet for at smide den hel i fryseren, parterede jeg den store kylling her. 2 stk. brystfilleter på h.h.v. 1 kg og 1,1 kg, samt 2 lår. Resten lod jeg sidde på og frøs ned til at koge suppe på.

I går skulle vi have mexicansk mad: Tortilla. Normalt/af gammel vane bruger hakket oksekød, men jeg syntes det var oplagt at bruge 1 af kyllingebrystfilletteterne denne gang. Det skulle dog lige males til hakket kød, så:......



Der skal selvfølgelig lidt mere fedtstof men også noget mere væde til end f.eks. oksekød. 


Det smagte nu skønt med kylling.

Velbekomme.

Mange hilsner fra Husmoder-wannabe 

Det er jo nærmest terapi

For noget tid siden købte jeg en brugt, men særdeles velholdt, Madam Blå kaffekande på nettet. Vores elektriske kaffemaskine har det ikke længere så godt, så måtte da have en mere drift sikker kaffe "maskine".

Med en Madam Blå kaffekande i huset, så skal man da også male/kværne sine kaffebønner selv. Derfor gik jeg på jagt på nettet efter en kaffekværn,- en der ikke bruger strøm selvfølgelig.  Jeg faldt over nedenstående. Det er ganske vidst en ret så ny udgave/genskabelse, men det var lige den, der faldt i min smag, og så er den alligevel og helt bestemt perfekt til formålet: at male kaffe.



Selvom jeg ikke selv drikker kaffe, så er jeg altså helt vild med duften af kaffe. At stå der og dreje i håndtaget mens man bliver ramt af den vidunderlige kaffeduft, virker nærmest mentalt afslappende,- samtidig med at jeg får motioneret armene. Det er da ren win-win som man jo så populært siger: "motion" og "aroma-terapi" OG min mand får lavet sin kaffe.
Selv min ældste teen-tage datter synes det er en hyggelig beskæftigelse. Den havde jeg altså ikke lige set komme.



Førhen gad jeg aldrig lave aldrig lave kaffe. Brugte nok altid som undskyldning, at jeg ikke kunne finde ud af det, da jeg jo ikke selv drikker kaffe. Nu vil jeg rigtig gerne lave kaffe på min fine Madam Blå kande.

Og manden er glad, for så slipper han for at lave sin kaffe selv.

Mange hilsner fra Husmoder-wannabe





onsdag den 25. september 2019

De første juleforberedelser

Ja, så er der kun små 3 mdr. til juleaften. Det glæder vi os rigtig meget til.

Igen i år har vi selv opdrættet og slagtet vores juleænder......og da også en enkelt til Mortens aften. Det er så hyggeligt at holde ænder. 

Vi har valgt at holde den hvide danske landand. Moskusænder havde også været en mulighed, men de kan godt finde på at flyve, og vi har ikke overdækning over vores andegård. Så derfor valgte vi Den danske landand.
 

Jeg var så heldig, at min mor kom og hjalp mig. Det går som bekendt hurtigere med fælles hjælp. Vi har en bekendt, som altid har sagt at fjerkræ skal slagtes ved fuldmåne, for da vil de være fuld fjerede og ikke så "pindede". For ca. 2 uger siden var det fuldmåne, og vores bekendts 'profeti' skulle da afprøves. For 2 år siden, holdt vi ænder for første gang. Vi havde først fået dem i august, og de skulle jo lige være 3-4 mdr. gamle, før de kunne slagtes. Det blev de så en dag i november 2017,- og det var ikke fuldmåne. De var så besværlige at plukke og de var meget pindede. Det tog en hel dag at slagte 5 ænder. Om de var besværlige at plukke fordi vi ikke havde en gryde, hvor hele anden kunne være i af en gang. Eller om det var fordi vi havde hugget hovedet af dem alle 5 på en gang. ELLER om det var fordi det ikke var fuldmåne, skal jeg ikke kunne afgøre.

I år hentede vi ællingerne allerede i april. Nå, men i år havde vi lånt en rigtig grukedel, hvor hele anden kunne være i af en gang. Ligeledes huggede vi hovedet af ænderne efterhånden som vi var klar til at plukke dem. OG endelig så var det dagen før fuldmåne. Og jeg må sige, at det var en helt anden oplevelse.  De var virkelig nemme at plukke og de var faktisk ikke pindede. Om årsagen til, at de var nemmere at plukke, er den ene eller den anden, så er en ting sikkert: Vi vil følge samme procedure fremover, som vi har gjort i år.


Nyslagtede ænder, lagt i fryseren.

Nu glæder vi os rigtig meget til at smage dem Mortens aften og til jul.

Mange hilsner fra Husmoder-wannabe

Hjemmelavet saft

Selvom det er meget længe siden, jeg har lagt noget op her på bloggen, så er jeg nu ikke helt væk. Nu er det forår, og et nyt have år er g...